Om os

 

Poul Hansen er indehaver af Jels Biavl, og bierne er hans og familiens store hobby.           Poul om Jels Biavl:

"Vi har haft bier siden 2012, hvor vi startede med 4 familier – men ret hurtig kom der flere til, som interessen tog fat. Jeg er oprindelig uddannet landmand og har interessen derfra for dyr, som jeg har delt med min familie igennem biavl.

Vi har bigårde rundt omkring i Sønderjylland i dag, hvor vi har bestøverkontrakt med landmænd, der virkelig går op i at bierne har det godt både med beplantning og vand, når de er tørstige. Vi har også bifamilier hjemme i haven, så vores bier også bestøver Jels og omegnens haver. Nogle bifamilier står også i skoven og andre på åben mark. Ved at have bi familierne så spredt med forskellig bestøvning, opnår vi forskellige smagsnuancer i vores honning. Smagen af honning afhænger helt af, hvilken bestøvning bierne har haft."

Hvis du sidder inde med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Uanset om det omhandler vores honning, bestøverkontakt eller hvis du selv ønsker at springe ud i biavl.